Stort set alt hvad der foregår i din krop kræver på den ene eller den anden måde tilførsel af energi.

Denne energi får du fra de fødevarer, du spiser. Uanset om det er fedt, protein eller kulhydrat, så kan kroppen ikke umiddelbart bruge den energi, der er i fødevarerne.
De skal laves om til et brændstof, der hedder ATP - et energirigt molekyle, som kroppen bruger til alle dens mange tusinde energikrævende processer.

Kroppen har groft set tre forskellige steder den kan hente ATP til sine forbrændingsprocesser.

1. Et meget lille lager af ATP+CP (Kreatinphosfat), der svarer til ca 6-8 sekunders aktivitet med speederen i bund.
2. Mulighed for at nedbryde lagret (Anaerob omsætning) muskelsukker til ATP. Ca 30-90 sekunder.
3. Aerob omsætning af fedt, kulhydrat og i mindre grad protein. Stort set ubegrænset mulighed for tilførsel af energi.

 

En stor del af det man kalder for træning, eller som nogle kalder fysisk aktivitet, styres af vores evne til at omsætte næringsstoffer til ATP.

Jo bedre en energitilførsel kroppen er sikret, jo bedre vil den kunne fungere.
Når du træner, vil den største begrænsning i din krop være din energitilførsel, uanset om det er vægte, du løfter, eller det er en lang løbetur, du er ude på.

Efterhånden som du træner, bliver din krop bedre til at levere energi til netop den proces, du er i gang med. Hvis dit mål er at kunne løfte store vægte, vil kroppen efter en vis træningsperiode, give dig større muskler, der kan klare opgaven. Musklerne bliver større, fordi du tilfører den rette mængde næring (rigeligt med protein), og fordi din krop udskiller såkaldte væksthormoner, der får kroppens muskler til at blive større og stærkere.

Resultatet er, at din krop bliver i stand til at levere mere energi til at løfte vægten.

Hele denne række af handlinger er afhængig af, at der kan leveres energi til processerne. Hvis du ikke tilfører energi, vil dine muskler ikke blive stærkere. Derfor er det så vigtigt, at du tænker på den kost, der skal skaffe dig energi. Din motor – musklerne – hjertet – lungerne, dit chassis – skelettet, og dit kontrol center – hjernen, bliver altsammen bygget op af den energi, du tilfører kroppen.
Proteinerne bliver brugt som byggesten, fedt og kulhydrat leverer en stor del af energien, men indgår også i forskellige former som del af byggestenene.
Derfor er der en stor sandhed i det gamle ordsprog ’’du bliver som du spiser’’. Her bør dog også tilføjes at ’’du formes som du bevæger dig’’.

Kroppen omsætter dagligt hvad der svarer til 2/3 dele af dens egen vægt i ATP - utroligt men sandt!

Alt hvad der skal ske af bevægelse i kroppen kræver som sagt tilførsel eller tilstedeværelse af ATP.

Derfor er det meget nærliggende, at mange af de faktorer som effektiviserer frembringelsen af ATP, er noget som videnskabsfolk har forsket meget i for at hjælpe sportsfolk til bedre resultater.

En stor del af begrebet sportsernæring handler da også om at gøre denne frembringelse af ATP så effektiv som muligt.

ATP er et meget ustabilt molekyle, og det er derfor ikke særligt klogt at forsøge en lagring af dette molekyle.

Kroppen er klog.
Den lagrer energi på den mest økonomiske og stabile form - nemlig fedt. Det er derfor også en logisk konsekvens af alt overforbrug af kalorier vil blive lagret som fedt.

Et menneske med en normal fedtprocent på 13-25 for mænd og 17-27 for kvinder har et lager af fedt, der er tilstrækkeligt til at bringe vedkommende fra København til Paris og tilbage igen uden påfyldning.
Her har du så den letteste slankekur, hvis det så virkede på den måde, men så let er det desværre ikke.

Fedtet brænder over en flamme af kulhydrat

Så hvis der ikke er kulhydrat tilstede i kroppen, bliver der ikke forbrændt særligt meget fedt.
Den menneskelige organisme kan lagre omkring 500-800 g. kulhydrat i lever, muskulatur og blod (Dette under optimale omstændigheder)
Dvs. brændstof til ca. to timer for de fleste med en intensitet omkring 70-80% af VO2max (den maksimale iltoptagelse), hvilket svarer ca. til 75-85 % af maksimal puls.

VO2max er et udtryk for hvor meget ilt kroppen kan optage i løbet af et minut. For hver liter ilt kroppen optager forbrændes 5 Kcal.

Allerede efter 2 min. med håndtaget i bund vil mere end 50% af arbejdet skulle udføres aerobt.

Det er derfor nærliggende at antage, at den krop der er i stand til at optage mest ilt vil være i stand til at udføre det største arbejde.

Det er også fuldstændig korrekt. Hvis man tager mennesker, som er gode inden for udholdenhed ind i et laboratorium og tester dem, vil de have en iltoptagelse, der er høj.

De fleste mennesker har en iltoptagelse på 2,8 til 3,5 liter pr. minut for mænd og 2,5 til 3,2 for kvinder.

Der er på mandlige elitelangrendsløbere målt værdier helt op til 7,5 liter pr. minut eller mere end dobbelt så meget som hos et almindeligt menneske!
En høj iltoptagelse er i udpræget grad genetisk betinget, og det vil ikke være muligt for den enkelte at flytte sine grænser mere end ca. 15-25 %.

Verdensmestre er født til at være det inden for udholdenheds idræt, så hvis du vil være verdensmester i cykling, skal du vælge din mor og far med omhu.

Grunden til at det er vigtigt at forstå hvad iltoptagelse er, er at det har en meget stor betydning for hvor mange kalorier, man kan forbrænde under træning. Hver liter ilt optaget af kroppen svarer ca. til 5 kcal. forbrændt. Med en iltoptagelse på 3 liter ilt pr. minut svarer det til en forbrænding på 15 kalorier i minuttet eller 900 kcal. i timen (100 gram fedt). Hvis man vel at mærke kunne holde speederen helt i bund på 100% af VO2max. Det er dog ikke muligt, og for de fleste vil det at skulle holde 70% af VO2max i en time nok være mere realistisk.
Dette svarer så til 630 kcal eller lidt mere end en Marsbar. Hvor mange mennesker motionerer 1 time på 70% af VO2max? Nok ikke så mange når det kommer til stykket.

De fleste mennesker kan med den rigtige type træning øge deres forbrænding

således at de både forbrænder flere kalorier under træning, men i endnu vigtigere grad også i hvile. Der er nemlig en meget fin sammenhæng mellem størrelsen af din muskelmasse og størrelsen af din forbrænding i hvile.

Dine muskler omsætter meget mere energi end din fedtmasse. Derfor kan du roligt konkludere, at hvis du kan øge din muskelmasse, vil du også øge din forbrænding af kalorier. Det bedste man som almindeligt menneske kan gøre, hvis man ønsker en krop der fungerer optimalt, er at dyrke fysisk aktivitet, der belaster både kredsløb og muskulatur