Der er ingen varer i indkøbskurven.

Overskrift
ol-fireren(2).gifLetvægtsfireren
jesper(4).gifJesper Vesterstrøm

 Alle blogindlæg

TilbageTræn kort og hårdt
Træn kort og hårdt
Kan man nøjes med mindre og opnå mere?

 05-11-2009 Henrik Philipsen

 Træning

 

Mit svar er ja, det kan man godt…


Det hele handler i bund og grund om at lære at træne intensivt. Alt for mange der træner, har ikke den rette forståelse for, hvor hårdt man egentlig skal træne for at kroppen forbedrer sig (læs: superkompenserer).

 

zefa-59000001484.jpg



For mit eget vedkommende er jeg endt i den lykkelige situation, at jeg har fået en skøn familie, som jeg værdsætter hvert et minut sammen med. At leve i en familie, hvor der helst skal mad på bordet kl. 18, ungerne skal hentes og bringes og der samtidig også skal være plads til far’s og mor’s træning, er et puslespil at få til at gå op.


Jeg har altid haft alt den tid (læs: har prioriteret anderledes…) jeg ville have til træning, hvilket har betydet, at jeg ofte har brugt 2-3 timer dagligt på træning.


At leve i en familie der skal fungere stiller nogen andre krav til træningen..DEN SKAL VÆRE KORT OG EFFEKTIV !. Det har så tvunget mig til at tænke i andre baner end jeg har været vant til.

Jeg dykkede ned i diverse test og træningsprotokoller, der involverede træning af forskellige typer atleter, 800-1500 meter løbere, speed skatere, fodboldspillere, håndboldspillere, etc. Og efter mange timers litteraturlæsning begyndte der at danne sig et mønster…
Kort og intensiv træning kan godt virke. Både mht. styrke og udholdenhed, det handler stadig om at fyre den af med alt hvad man har i kroppen, når det gælder!!!!

Den store kunst er at vide, hvornår man virkelig fyrer den helt af. Oftest er det nemlig sådan, at vi undervurderer vores egne grænser for, hvad vi kan præstere. Du kan læse mere om dette i artiklen den menneskelige forbrændingsmotor.


Du har sikkert hørt forskellige historier om eksempelvis en mor, der efter et trafik uheld, på mirakuløs vis formår at få løftet en bil væk fra et fastklemt barn… Måske et meget ekstremt metafor, men ikke desto mindre meget relevant. Netop når man er 100% fokuseret på målet kan man yde det ekstreme.


Det handler det også om, når du vil have korte programmer til at virke. Vær 100% fokuseret og giv så alt, hvad du har i dig. Når du giver dig 100% i et interval, skal du have en oplevelse af at du rent faktisk ikke kan holde denne intensitet mere end 8-10 sek. Herefter skal du føle en kraftig stigning i mælkesyreproduktion (LÆS KRAFTIGT BRÆNDENDE FORNEMMELSE I MUSKULATUREN). Det betyder helt præcist, at du skal kæmpe som en gal de sidste 20 sekunder af et 30 sekunders interval for at komme i mål.

For mit eget vedkommende bruger jeg bl.a. en spinning cykel til at holde mig i form. Jeg har placeret en spinning cykel i mit udendørs træningscenter, som både min kone og jeg har stor glæde af. De programmer jeg kører derhjemme ser typisk således ud:

3-4 min opvarmning.

Herefter kører jeg hurtigst muligt op til ca. 80-82% af VO2max, holder mig her ca. 20 min.

Og så slutter jeg af med 6-8 intervaller på 20-30 sek. Pause mellem intervallerne er 30-40 sek.

Der er mange variationsmuligheder inden for denne type programmer, men fælles for dem jeg selv kører er, at formlen er hurtigst muligt at komme op på 80-85% VO2max.. - holde sig her ca. 20 min, og så slutte af med korte intensive intervaller af 20-40 sekunders varighed, hvor pausen er ca. 30-40 sek.

Jeg garanterer dig effekt, hvis du kører denne type program igennem 3 gange om ugen.


God fornøjelse…

Henrik Withen


ANJO A/S – Poppelgårdvej 17 – 2860 Søborg – Tlf: 38191889 – anjo@anjo.dk